Tilbring en efterårsaften i et af de smukkeste og hyggeligste kvarterer i hele København, nemlig Nyhavn. Her byder Restaurant Fyrtøjet nemlig indenfor til velsmagende mad i den eventyrlige restaurant.
Du får 3 retter til under halv pris, så du slipper for at tømme din pengekiste, inden du ankommer i restauranten. Til hovedret kan du vælge mellem et saftigt kyllingebryst med timiansauce og danske kartofler eller dagens fisk, hvortil du får pastinak, gulerødder, kartofler og en delikat safransauce. Derudover byder middagen på en frisk forret og en sød afrunding til dessert.
Sæt kryds i kalenderen til en hyggelig aften i Nyhavn med masser af god mad.
Middagen består af:
- Forret:
Varmrøget laksemousse med ærtepure, citron og dild
- Hovedret:
Kyllingebryst serveret med sæsongrøntsager, timiansauce og kartofler
ELLER
Dagens Fisk med pastinak, gulerødder, kartofler og safransauce - Dessert:
Belgisk vaffel serveret med vaniljeis og chokoladesauce
Om Restaurant Fyrtøjet
I Nyhavn nummer 11 ligger Restaurant Fyrtøjet. Det eventyrlige navn stammer fra historien om, at H.C. Andersen skrev selvsamme eventyr, imens han boede i Nyhavn. Han fandt, som mange andre af tidens kunstnere, inspiration i sømandskvarterets livlige stemning, hvor bølgesuset fra den store verden skabte en spændende mangfoldighed.
I indretningen på Fyrtøjet kan man tydeligt se inspirationen fra den ikoniske forfatter. Lokalerne er med høje paneler og andre fine detaljer, og der er messingstager og mørke møbler af ældre dato. Et moderne indslag er malerierne, der viser scener fra det populære eventyr.
I køkkenet laves der traditionel mad med et moderne dansk twist. Det meste er hjemmelavet med en god og kærlig hånd, hvilket resulterer i velsmagende retter, hvor der er rigeligt af det hele.